Rexkaniner
Artiklen er skrevet af Rexklubben.
Rexkaninen
er berømt for sin ultrakorte, bløde og tætte pels, som aldrig bliver længere, bedst sammenlignet med muldvarpens
pels.
Historie:
Racen er fransk og opstod som følge af en mutation hos en lille fransk
landbruger ved navn Caillon. Først fik han én unge i et kuld, dernæst én
til, til alt held af hvert sit køn. Caillon søgte sognepræsten i den nærliggende
sogn for at få forklaret fænomenet med de kortpelsede kaniner. Præsten var
meget begejstret og indgik i kompagniskab med Caillon om fortsat avl.
Racen
blev døbt Castor Rex - Bævernes konge - og blev første gang udstillet i Paris
i 1924, og opsigt vakte den. En Rex-feber brød ud. Racen blev eksporteret til
hele verden til enorme priser, man så virkelig mulighederne for at have fået
et nyt “pelsdyr”.
Men
træerne vokser ikke ind i himmelen, det kneb med levedygtigheden på den nye
race, folk ville også hellere sælge levende dyr end de ville pelse dem, - og Rex gik
over til at blive en sportskanin som de fleste andre kaniner.
I
dag findes den i et utal af farvevarianter, hvoraf Castor Rex´en, den
kastaniebrune oprindelige farve, er langs den mest almindelige.
Rex, zobel, brun |
Rex, dalmatiner, castor |
Rex, hvid |
Rex, castor |
Rex, otter, sort |
Pasning:
Rexkaninen æder det samme som andre kaniner: Foderpiller, vand, hø og diverse
grønt og grønsager.
Nyligt
fravænnede unger (5 - 8 uger) skal man dog passe meget på ikke at give for
meget grønt, - og slet ikke vådt eller fugtigt grønt.
Hvis
man skal fremstille en perfekt pels til garvning eller til levering på
Pelsauktionerne, så skal man kun fodre med grønt og grønsager som lækkerbisken
ikke som “en stor del af det daglige foder”.
Rex´en
bliver tidligt kønsmoden - ofte allerede i tremåneders alderen. Skal man have
en perfekt pels på dem uden hvide hår og skrammer, så skal de ud og gå hver
for sig i enkeltdyrsrum ca. 3 mdr. gamle.
Anvendelse:
Rex´en er i dag både en sports-, udstillings- og produktionskanin, og den har
en god størrelse til slagtning. Men det, de håbede på først i trediverne, at
kunne komme til at producere skind i større mængde og til gode priser, - det
har først langsomt vist sig muligt igennem de sidste 10 år.
I
dag er både Castor Rex´en og Chinchilla Rex´en inde på Danske Pels Auktioner på
linie med mink, ræv og chinchilla, - og til gode priser.
Mange minkavlere har indrettet deres gamle rævebure til kaniner, og de nyder at
have et dyr i hallerne, der ikke bider !!! Rex´en tåler dog ikke kun at gå på
trådbund, hvis ikke man vil have fast bund i burene og strø, så kan en fast
plade i et hjørne af buret eller bedre en kasse med halm (kassen kan evt. have
tråd i bunden, så fugten kan forsvinde).
Egentlig kælekanin er måske nok det, som Rex´en er mindst brugt som, specielt Rex, castor og chin regnes for at være for temperamentsfuld. Se også artiklen Rex som kæledyr
© Copyright Rexklubben