Rex
af Bent Jørgensen, Thise

Rexkaninen er nok den af vore kaninracer, der har den mest fantastiske historie.
I året 1919 fandt en lille fransk landmand Désiré Caillan en underlig unge i et kuld hos en almindelig haregrå krydsningskanin. Han havde som så mange andre i by og på land, nogle kaniner for at få noget godt kød til eget forbrug og til salg. Den underlige kaninunge blev betragtet som et lille skravl, der egentlig burde aflives, men som af medlidenhed alligevel fik lov til at leve.

Den var mindre end sine søskende og længe så det ud, som om den næsten ingen pels fik. Hårenes vækst var meget nedsat, hele hårlængden blev ikke mere end ca. 20 mm., mens dens kuldsøskende fik den normale hårlængde på 30 - 35 cm. Den korte pels gav den et næsten plysklippet udseende, næsten som langluvet fløjl. Fra at være et sølle skravl blev den nu betragtet som et vidunder, der aldrig var set magen til.

Skæbnen ville dog, at der i næste kuld fødtes en tilsvarende unge af modsat køn, og nu havde Caillan et avlspar. Det var utrolig heldigt, for selv om moderkaninen fik et langt liv og fik mange nye kuld, fik hun aldrig andet end normalhårede unger.

Dette par korthårede kaniner blev forældre til et stort afkom, der alle var korthårede eller kortpelsede. Der var altså sket en holdbar mutation, eller arvespring, der bevirkede, at dækhårene ikke var længere end uldhårene. At det var en holdbar mutation, viser sig også ved, at når en normalhåret kanin blev parret med en af de korthårede, blev alle unger normalhårede, men i næste generation blev 25% af ungerne kortpelsede. På den måde kunne man forholdsvis let få blodfornyelse og overføre den korte pels til andre kaninracer, og på den måde få nye farvevarianter.

De første var brune, næsten som bævere, og man gav dem navnet Castor Rex (bæverkonge), finere kunne det ikke blive. Kaninerne blev vist frem første gang under dette navn på en international udstilling i Paris i 1924. Castor Rex blev udstillingens store sensation, og succesen var hjemme. Rexkaninen blev efter præsentationen i Paris solgt til mange lande, både i og udenfor Europa, og alle troede, det blev den store pelssensation, så det gjaldt om at komme med fra starten. Rexfeberen steg og steg, avlsdyr blev solgt til fantastisk høje priser, over 1000 kr. for et godt eller endog mindre godt avlsdyr var ikke uhørt. En uhyre pris, når man tænker på, at ugelønnen for en københavnsk arbejder i 1925 var 53 kroner og 7 ører. Et husmandsbrug med ca. 10 tdr. land jord blev i 1930 solgt for 7.500 kr. og et parcelhus kunne købes for 3 - 4000 kr., det samme som 1,2 Rex kostede.

Vi kan vist let blive enige om, at Rexkaninen har været verdens dyreste kanin. Efter min mening ganske fortjent !

Enden på Rexfeberen blev den økonomiske depression, der ramte hele verden i 1929, nu var der ingen, der tænkte på dyrt pelsværk, og det gik, som det ofte går, Rexfeberen endte med, at nogen tjente en formue, og endnu flere tabte store summer.

Rexkaninen blev nu overtaget af hobbyavlere, der i ro og mag kunne avle dem sunde og stærke og kombinere pelsen med mange farver og tegninger.

Nu er Rexpelsen igen blevet værdsat, idet der nu sælges Rexskind på Pelsauktionen i Glostrup (Copenhagen Fur Center) til svingende priser, ligesom priserne på minkskind, der jo også går op og ned, men der kan tjenes penge på at avle Rex.

Jeg så første gang Rexkaniner i 1960. Efter at have mærket den vidunderlige pels, var jeg bare fortabt, jeg skulle have nogle, og det fik jeg samme år, uden at ane, hvor meget af min fritid, det ville tage, forhåbentlig resten af mit liv. Rexkaninen er en middelstor kanin, der får fuld point på udstillinger ved 2,51 kg, og der er ingen overgrænse. Personligt  synes jeg, 3,5 kg. er passende, bliver de større, går det ud over elegancen. Pelsens tæthed og kvalitet er altafgørende for et godt udstillingsresultat, idet de to punkter tilsammen giver 40 point ud af pointskalaens 100 point. Kropformen skal også være i orden. En Rex er som en dame i bikini eller en mand i små badebukser, den korte pels afslører alt i modsætning til f.eks. en Angora eller en Fuchs, hvor den lange pels virker som løsthængende tøj.

Pointskala i følge Nordisk Kaninstandard.

Rex kan groft inddeles i ensfarvede som hvid, blå og sort. Vildtfarvede som castor, lux, orange og chin m.fl. og tegnede dyr som to- og trefarvet dalmatiner, schecketegnede, japanertegnede, zobel and white, rødorange og mange flere.

Der er, som du ser, nok at vælge imellem.

Som noget nyt for mig, så jeg på den tyske landsudstilling i Bremen i 2001 Hermelin Rex i flere farver, og jeg fik selvfølgelig købt et par castorfarvede, og de er dejlige. Jeg kan modstå spil under alle former, værtshusbesøg og damer (når det koster penge), men kommer jeg på en udstilling og ser Rex i en farve, jeg ikke har, og som jeg kan lide, - ja, så har jeg rygrad som en regnorm.

Det har ført til, at jeg i dag har Rex i 12 farver. Det er helt tosset, hvis formålet er at vinde på udstillinger, men jeg glæder mig hver dag over de mange dejlige farver, og det er det vigtigste for mig.

Bent Jørgensen

© Copyright Rexklubben