Årstidens indflydelse på pels- og skindkvalitet hos pelskaninen Castor Rex.

Tidsskrift for Kaninavl og Rexklubbens hjemmeside har fået en usædvanlig ære, idet vi har fået lov at offentliggøre de vigtigste resultater af et forsøg med Rex, foretaget på Foulum (Statens Husdyrbrugsforsøg, Afdeling for mindre husdyr). Forsøget er udført af nu pensioneret Videnskabelig Assistent Aage Petersen, Dollerup, i 1994 -1995, men er ALDRIG blevet offentliggjort.

Vi er Aage Pedersen meget taknemmelig for hans velvilje overfor nuværende og kommende Rexavlere.

Indledning

En voksende interesse for produktion af kaninskind er observeret i Danmark, og alt tyder på, at det kan blive en økonomisk interessant produktion. Til denne produktion skal bruges kaninracer specielt fremavlet til skindproduktion, da skind af racer beregnet til kødproduktion ikke kan anvendes, fordi de i dag har så høj en tilvækst og derfor slagtes så unge, at skindet ikke er pelsmodent og derfor af ringe kvalitet. Kaninracen Castor Rex og især typer med en varm mørk kastanjebrun farve er derimod velegnet til produktion af skind, da sådanne skind er efterspurgte af købere og derfor kan sælges til gode priser, ligesom der ingen tvivl er om, at der af Rex kaninskind kan fremstilles attraktive og højkvalitets beklædninger. (Cheeke m.fl. 1987). Desuden lever Castor Rex pelskaniner godt op til tidens krav om ressourceudnyttelse da ikke alene skindet, men også kødet kan udnyttes i modsætning til, hvad der er tilfældet med de fleste andre pelsdyr, hvor kødet normalt regnes for et affaldsprodukt.

Sammenlignet med kaninracer til kødproduktion, hvor der såvel i udlandet som i Danmark er udført megen forskning til gavn for denne produktion, er forskning inden for pelskaniner meget begrænset (Cheeke, 1987).

De første forsøg i Danmark med pelskaninen Castor Rex begyndte i 1987 ved Statens Husdyrbrugsforsøg bl.a. undersøgelse af alderens og fodringens indflydelse på pelsmodning og skindkvalitet (Petersen og Rasmussen, 1991; Petersen, 1992 og 1995). Konklusionen af disse forsøg var, at Castor Rex kaninen skal være mellem 7 og 8 måneder gamle før de pelses, og at der skal foretages foderrationering for at undgå, at de bliver for fede. I disse forsøg blev kaninen pelset fra medio november - medio januar, hvilket er det tidspunkt af året, hvor det normalt forventes, at kaninerne har skiftet til vinterpels og inden de begynder forårsfældningen. Via lysprogrammer er det dog til en vis grad muligt at øve indflydelse på pelsmodning og pelskvalitet, men det kræver staldforhold, hvor lystildelingen kan reguleres. Da produktionen af pelskaniner i Danmark hovedsagelig sker i eksisterende stalde, som det kan være vanskeligt og dyrt at indrette til brug af lysprogrammer, må det indtil videre regnes med, at produktionen af pelskaniner må indrettes på at følge den sæsonmæssige døgnrytme.

Hvis vintermånederne er de bedste til pelsning og under forudsætning af, at Castor Rex skal være mellem 7 og 8 måneder gamle ved pelsning, kan en avlshun i bedste fald levere 2 kuld til pelsning, når der parres 34 dage efter fødslen. Almindeligvis kan en hun producere 4-5 kuld årligt.

Formålet med forsøget var derfor at undersøge, om pelsningstidsrummet under sæsongivne betingelser kunne forlænges uden forringelse af skindkvalitet til følge, således at det er muligt at anvende 3 kuld til pelsning. Hvis dette er muligt, kan økonomien i produktionen væsentlig forbedres.

Tre hold Castor Rex kaniner i Statens Husdyrbrugsforsøgs egen besætning af denne race blev anvendt til forsøget. Ved pelsning var der i hold 1 pelset d. 15. oktober 1994 : 42 dyr, i hold 2 pelset d. 17. december 1994 : 41 dyr og i hold 3 pelset d. 31. marts 1995 : 17 dyr.

Kaninerne blev indsat i et 2 etages trappeformet bursystem i bure fremstillet af galvaniseret trådnet og med plastbelagt bundtråd. Maskestørrelsen var 1" x 1" i sidevægge og tag og ½" x 1" i bund.

Stalden var mekanisk ventileret og forsynet med ovenlysvinduer og med en elektrisk varmekilde beregnet til at holde stalden frostfri, men der blev dog ikke tilført varme i dette forsøg.

Fra fravænning og indtil indsætning i forsøget, hvor kaninerne i hold 1 var 78 dage, i hold 2 : 79 dage og i hold 3 : 78 dage, gik de parvis sammen i burene, hvorefter de fordeltes med 1 dyr pr. bur.

Foder og fodring Fra fravænning og til indsætning i forsøget blev kaninerne fodret ad libitum med standardfoderblanding anvendt ved kaninforsøgene, men tilsat methionin. Derefter og indtil pelsning blev foderet rationeret, og foderet blev tildelt individuelt til det enkelte dyr, således at det efter behov var muligt at justere fodertildelingen i forhold til tilvæksten.

Skindene blev tanet efter samme metode som anvendes til mink- og ræveskind, men på en tane specielt udviklet til taning af kaninskind. Efter taning af skindene blev disse placeret i et tørringsrum med klimastyring, og her blev de tørret ved en temperatur på mellem 16 og 17 grader og ved en relativ luftfugtighed på 52-56 %.

Kaninerne blev levende bedømt for pelsmodenhed, pelsfylde, dækhårskvalitet og pelsfarve (Tabel 1), medens hårlængden måltes i mm med målestok. De tørrede skind blev subjektivt bedømt for kvalitet, fylde, farve og renhed (tabel 2), medens hårlængde måltes og lædertykkelse på ryg og hofte bestemtes med mikormeterskrue. Bedømmelser og målinger fandt først sted efter forsøgets afslutning således, at alle skind kunne bedømmes og måles samtidig.

Efter af skindene var aftrukket og renskrabet for fedt og muskelrester, blev lædersiden bedømt for mørkfarvede partier, der er de dele af skindet, der ikke er modent. De mørke partier indeholder pigmenterede celler, melanocyter, der endnu ikke er trukket op i hårene. Når dette er sket fremtræder lædersiden med et ensartet, gråhvidt udseende og pelsen er moden. Ved bedømmelsen blev anvendt en skala fra 1-100, hvor 1 angiver et helt umodent skind og 100 et helt modent skind. Følgende dele af skindet blev bedømt : Ryg- og bugsiden samt hoftepartiet.

Tabel 1

Resultater og diskussion

På pelsningstidspunktet er det vigtigt, at dyrene er pelsmodne. Hvis dette ikke er tilfældet, kan hårene ved den videre forarbejdning af skindene løsne sig, og skindene er derfor uegnet til fremstilling af kvalitetspelsværk. Når skindene er aftrukket, er det let på lædersiden at se, om pelsen er moden eller ikke (Petersen og Rasmussen, 1991), men selv ved samme pelsningsalder er der variation i modningsgraden. Det er derfor vigtigt at kunne bedømme denne, også på levende dyr, således at dyrene først pelses, når skindet er modent.

Ryg- og hoftepartiet udgør langt den største del af det totale skindareal, og det mest værdifulde skind findes også i disse områder. Rygarealet omfatter foruden skindet på selve ryggen også skindet på begge sider ned til bugen. Hoftepartiet udgør langt den mindste del af dette areal, kun ca. 20% af skindets længde / areal (Petersen, 1995) måles fra bagkant af ørene og til halerod. Og når, som det ses af tabel 2, at for hanner henholdsvis hunners vedkommende i hold 1 er 81% og 72,5% af hoftepartiet pelsmodent, er det kun et lille areal af det totale ryg- og hofteareal, der ikke er pelsmodent. Det ikke pelsmodne areal på hoftepartiet var oftest lokaliseret i den yderste rand af skindet mod haleroden, hvilket stemmer med at pelsmodningen normalt forløber fra midtpunkt af ryggen og ned langs begge sider og bagud mod halepartiet (Cheeke og andre 1987).

Pelsmodning af bugen er for begge køn, undtagen hunnerne i hold 3, mindre end på rygpartiet, og spredningen er generelt stor. Dette er en observation, som også er gjort i tidligere forsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg (Petersen, 1992), uden at det endnu har været muligt at afsløre årsagen hertil, men forhåbentlig vil kommende års forskning kunne klarlægge dette forhold.

Hold 2 kan betragtes som kontrolhold for hold 1 og 3, da holdet er pelset på den indtil nu betragtede bedste tid på året. Som det også fremgår af tabel 2, er pelsmodningen af ryg og hofte for begge køns vedkommende så høj, som man må forvente det muligt at opnå, og spredningen er meget lille - eller med andre ord : Pelsmodningen er meget ensartet.

Hanner Pelsmodning Hold 2 har den bedste pelsmodning af alle hold og hold 3 den dårligste (tabel 2), med sikker forskel mellem hold 1 og 2 på pelsmodning af hofte og bug, men ikke på det værdifulde skindstykke : Ryggen. Der er derimod sikker forskel og generelt meget sikker forskel mellem alle bedømte skind = dele mellem hold 3 og de øvrige to hold. Dette bliver diskuteret nærmere ved gennemgang af bedømmelse af pels- og skindkvalitet, men med hensyn til pelsmodning synes det klart, at det er muligt at begynde pelsning af Castor Rex kaniner (hanner) allerede midt i oktober, hvilket er 1 måned tidligere end før antaget, medens det synes mere tvivlsomt om pelsningssæsonen kan udstrækkes så langt som til slutningen af marts, uden at kaninerne begynder forårsfældning.

Subjektiv bedømmelse af pelskvalitet på levende dyr omfatter både hanner og hunner : Pelsfylde, dækhårskvalitet, farve og pelsmodenhed, medens hårlængden blev målt i mm ; og på tørrede skind : Kvalitet, fylde, farve og renhed og hårlængden i mm.

Den eneste sikker forskel i disse egenskaber mellem hold 1 og 2 fandtes i dækhårskvalitet, og hold 1 havde den bedste kvalitet 3,7 mod 2,8 (tabel 2). Derimod var hold 3 dårligere i alle egenskaber sammenlignet med hold 1 og 2 , undtagen dog pelsfylde, hvor der ikke var forskel mellem holdene, men dog en tendens til at pelsfylden var dårligst i hold 3.

Den subjektive bedømmelse af pelsmodenhed på levende dyr kunne ikke skelne den dårlige pelsmodenhed i hold 3 sammenlignet med de øvrige hold. Ja, holdet fik den højeste karakter af alle hold, selvom pelsmodenhed bedømt på aftrukne skind viste, at dette ikke var tilfældet. Årsagen hertil kan være, at der umiddelbart ikke var ydre tegn på - bortset fra hårtab - at dyrene ikke var pelsmodne, da der ikke forekom "modningsstriber" på pelsen. Hyppige inspektion af de levende dyr fra 1 måned før og til pelsningstidspunktet viste, at pelsmodningen forløb normalt, og var afsluttet ca. 3 uger før pelsning, men at et nyt pelsskifte sandsynligvis var påbegyndt kort før pelsningen fandt sted, og det var dette skifte, som kunne observeres på de aftrukne skind, men ikke på de levende dyr bortset fra det førnævnte hårtab.

Det var planlagt, at pelsning af hold 3 skulle foretages i begyndelsen af marts, men af forskellige årsager måtte den udsættes ca. 1 måned. Alt tyder på, at hvis den oprindelige plan kunne være fulgt, ville hold 3 sandsynligvis have haft samme kvalitet som de andre hold. Derfor vil det være vigtigt, at følge dette afsnit af forsøget op med en pelsning af et hold sidst i februar eller i begyndelsen af marts og gerne med et større antal dyr, end det var muligt i dette forsøg.

Der var sikker forskel i hårlængde mellem holdene målt på levende dyr, og hold 1 og 2 havde den største hårlængde og hold 3 den mindste. Det kan dog ikke skyldes, at hårene ikke var udvoksede hos hold 3, men må skyldes usikkerhed ved målingen, da de samme målinger på tørrede skind viste, at der ingen forskel fandtes, men endog at hold 3 havde en tendens til længere hår end hold 1 og 2.

Bedømmelsen af tørrede skind omfatter : Kvalitet, fylde, farve og renhed.

I disse egenskaber var forskellene mellem holdene mere diffust, end det var tilfældet med pelsmodning og pelskvalitet. Hold 1 havde den bedste kvalitet, og den var sikker bedre end i hold 3 og næsten sikker bedre end hold 2, og skindenes farve i hold 1 var mørkere end i de to andre hold. Pelsfylden var bedst i hold 2, medens der ingen forskel var mellem hold 1 og 3. Der fandtes ingen sikker forskel i renheden mellem holdene, dog havde hold 2 og 3 de rødeste skind. Hårlængden var ens i holdene.

Årstiden havde således ikke væsentlig indflydelse på skindkvalitet hos hannerne, hvilket bekræfter den ovennævnte antagelse: At hold 3 netop havde begyndt et pelsskifte, da pelsning af dette hold fandt sted, og at dette pelsskifte endnu ikke var så langt fremskreden, at dette havde nået at påvirke den umiddelbare synlige kvalitet af skindene. Et andet spørgsmål er så, hvordan påvirkning af det færdige produkt, - de garvede skind er. Det kan frygtes, at hårene, på grund af den dårlige pelsmodning, løsnes under denne proces og dermed bevirker dårlig kvalitet af skindene
	Udstilling af tørrede skind på DM/LU 2009

Tabel 2 Pels- og skindkvalitet   HANNER

Pelsmodning af ryg og hofte er bedst hos hold 2 sammenlignet med hold 1 og 3, medens der ingen sikker forskel findes mellem holdene med hensyn til pelsmodning af bugskindet. Hold 3 har den klart dårligste pelsmodning af de tre bedømte kropspartier og hold 2 den bedste, medens pelsmodningen af disse partier hos hold 1 må siges at være acceptabel for fremstilling af holdbart pelsværk. Spredningen i dette hold er også forholdsvis lille, specielt hvad angår rygskindet, hvilket betyder, at skindet er ensartet pelsmodent. Det modsatte er tilfældet for hold 3, hvor spredningen er meget stor, og skindene er derfor meget uensartet modent. Spredningen er mindst hos hold 2 og meget lille hvad angår pelsmodning af ryggen, og med det høje bedømmelsestal på 99,4 ud af 100 mulige var stort set alle skind helt pelsmodne.

Bedømmelsen af disse egenskaber på levende dyr viste, at der var sikker forskel mellem holdene i de fleste egenskaber. Hold 1 havde den bedste pelsfylde og hold 3 den dårligste, dog var der ingen sikker forskel mellem hold 2 og 3. Sikre forskelle fandtes ligeledes mellem dækhårskvalitet, farve og hårlængde, hvor kaninerne i hold 1 var bedst med hensyn til de to førstnævnte egenskaber og hold 2 med hensyn til sidstnævnte. Der fandtes ingen sikre forskelle i pelsmodenhed. Der kunne således heller ikke hos hunnerne, ved bedømmelse af pelsmodenhed hos levende dyr, skelnes den vitterlige dårlige pelsmodenhed i hold 3, og årsagen må være den samme som hos hannerne : at den begyndende pelsskifte ikke umiddelbart kunne observeres på pelsen bortset fra enkelte løse hår.

Bedømmelsen af tørrede skind viste at skindkvaliteten var bedst hos hold 2 og dårligst hos hold 3. Mellem hold 1 og 2 var der en sikker forskel men den var dog størst mellem hold 2 og 3, medens der ingen sikker forskel var mellem hold 1 og 3. Hold 1 havde de mørkeste skind, og skindene var mørkere end skindene i hold 2 og 3, medens der ingen sikre forskelle fandtes mellem holdene med hensyn til fylde og renhed. Den fundne forskel i hårlængde målt på levende dyr kunne heller ikke, som det også var tilfældet for hannernes vedkommende, genfindes hos hunnerne, og også her var der tendens til, at kaninerne i hold 3 havde lidt længere hår end kaninerne i hold 1 og 2. Hos alle tre hold havde hunnerne de letteste skind. Dette er interessant da hunnerne, som nævnt ovenfor, i flere af skindkvalitetsegenskaberne var bedre end hannerne, og ingen af dem dårligere. Dette forhold er tidligere diskuteret (Petersen, 1995), og det kan nu fastslås, at der af hunskind kan fremstilles lettere pelsværk uden at kvaliteten forringes - snarere tværtimod.

Forsøget viste, at pelsning af Castor Rex for begge køns vedkommende kan begynde 1 måned tidligere en førhen praktiseret uden større påvirkning af skindkvalitet, da der ingen klar og tydelig forskel var i kvaliteten, hvad enten kaninerne var pelset i oktober (hold 1) eller i december (hold 2). I nogen egenskaber var kvaliteten bedre i hold 1 end i hold 2. I andre var det omvendt.

Undersøgelsen viste også, at det ikke kan anbefales at udstrække pelsningssæsonen så langt som til ultimo marts, men iagttagelser gjort tyder på, at det vil være muligt at forlænge den til primo marts, men nye undersøgelser er dog påkrævet for at fastslå dette.

Anerkendelse : En stor tak til Ib Jensen og Outi Lohi for støtte og værdifuld assistance ved gennemførelsen af forsøget.

Cheeke P.R., Patton, N.M., Lukefahr, S.D. and Mc. Nitt, J.I. 1987

Rabbit feeding og nutrion, Academic Press, Inc. Orlando, Florida 32887, U.S.A.

Petersen, Aa. og Rasmussen, P.V. 1991. Undersøgelse af pelskvalitet og pelsmodning hos pelskaninen Castor Rex i relation til alder og fodringsintensitet. 690. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Petersen, Aa. 1992. Effect of age on priming and fur quality of the rabbit Castor Rex. In : Proc. og the World Rabbit Science Associations fifth Congress, Oregon State University, Corvallis, Oregon, U.S.A., vol.C.

Petersen, Aa. 1995. The influence of feeding on the chemical composition of carcassess and on pelt quality in the Castor Rex rabbit.

World Rabbit Science, 3, 3, 1995.

Kirsten Bjerg i Lille Chinchilla vest

© Copyright Rexklubben