Kaniner er haredyr   

Artiklen er skrevet af Kamma Nielsen, Ølsted

Hareordenen : Lagomorpha, som er en pattedyrorden, består af to familier: Leporidae, der omfatter harer og kaniner, og Ochotonidae, pibeharerne. Det er en meget gammel gruppe, idet man har fundet forsteninger, der stammer helt tilbage fra tertiærtidens næstældste afsnit. Helt frem til i dag har mange slået dem sammen med gnaverne på grund af deres gnaverlignende fortænder. Men den nyere tids forskning tyder imidlertid på, at de ikke er nærmere beslægtet med gnaverne end andre pattedyr-ordener. Derimod ser det ud til - efter deres bygning, anatomi og blodplasmaets egenskaber, at de er nærmere beslægtet med hovdyrene. Derom senere under DEN UFULDSTÆNDIGE DRØVTYGGER. Kaniner lever i kolonier, IKKE i flokke, og de er territorie dyr, IKKE sociale!

Kaniner har en forholdsvis lille mængde blod i forhold til deres kropsvægt, og al blodet løber gennem ørene. Derfor er det også muligt at hjælpe kaninen under for den ekstreme temperaturer - ved enten at afkøle eller opvarme dens ører i vand.

Karakteristisk for Lagomorpha er de lange konstant voksende fortænder i over- og underkæben. Til forskel fra gnaverne har de dog to par fortænder begge steder, idet der lige bag de yderste, lange tænder, sidder et par mindre tænder: Taptænderne. De har også en kindtand mindre i begge sider både i over- og undermunden, end gnaverne har, altså mindst 4 kindtænder mindre og 4 fortænder mere.

Til forskel fra gnaverne ligger hannens pung foran penis og den har ikke nogen knogle til at holde erektionen.

Ørernes længde er et eksempel på hareordenens tilpasning til forskellige klimaforhold. De er i stand til at regulere ørernes blodcirkulation ved sammentrækning eller udvidelse af blodkarrenes vægge og derved kontrollere afgivelsen af varme fra ørernes overflade. I naturen er det ørkenharerne, der har de længste ører, og polarharerne, der har de korteste. Den kendsgerning benytter man i fremavl af de forskellige kaninracer. Vil man have så lange ører som muligt, f.eks. på vædderkaniner, gælder det altså om at avle og lade unger vokse op i varme.
Derimod hvis man avler Hermelin, og ønsker meget korte ører, er det klogt at avle og lade unger vokse op i kulde.

Der skal en ekspert til at aldersbestemme en kanin, men disse har til gengæld udviklet en metode til aldersbestemmelse på grundlag af øjenlinjens vedvarende vækst og forbeningsmønsteret i de lange knogler og ryghvirvlerne. Selv om kaniner kan blive op til 10 år i fangenskab, er gennemsnitsalderen i naturen kun 2 år.

DEN UFULDSTÆNDIGE DRØVTYGGER

Lagomorpha´s medlemmer er udelukkende planteædere, som lever af græs, ukrudt, blade, bark, frø, rødder og korn, men de kan i nødstilfælde også æde snegle og insekter. Refektion, d.v.s. genfordøjelse af ekskrementer, er et normalt træk i denne ordens fordøjelsesfysiologi. Hver dag dannes der to forskellige slags ekskrementkugler. Den ene type er hård og fast og udskilles på sædvanlig vis. Den anden type er blød og fortæres igen af dyret direkte fra endetarmsåbningen. Denne form for fordøjelse sikrer en mere effektiv udnyttelse af protein, B-vitamin og kulhydrater samt en række mikronæringsstoffer. Her i Danmark kalder vi de bløde spiselige kugler for "vitaminpillerne". Hos haredyr er maven ikke det største fordøjelsesorgan. Organet, som hos andre pattedyr kaldes blindtarmen, har helt op til 10 gange mavens kapacitet. Refektion i forbindelse med cellulose-fordøjelsen i blindtarmen har en slående lighed med drøvtyggernes fordøjelsesproces. Denne tilsyneladende ulækre vane hjælper kaninen til at overleve vinteren på et mindre og vanskeligere fordøjeligt fødegrundlag som bark og kviste.

 

 

 

© Copyright Rexklubben