Følgende artikel er skrevet af en af de største kapaciteter, vi har i Danmark. Carl Aage Sørensen i Tvis ved Holstebro. Carl Aage Sørensen er berømt for mange ting, og når det gælder kaniner og naturen er der ikke mange, der ved mere, end Carl Aage.

Carl Aage skriver :

Da redaktørens ønsker til emner til en artikel til Tidsskriftet var sammenfaldende med nogle af mine nyeste iagttagelser i kaninstalden sagde jeg ja.

Derfor kommer det til at handle om foder og foderemner. I min egen besætning, der løbende rummer omkring 100 dyr, har jeg oftere og oftere gjort den iagttagelse, at flere og flere dyr værger sig ved at spise kaninpiller et par dage, der er tilsyneladende ingen påviselig grund til vægringen, de ser sunde og raske ud, begynder som Doftest at spise igen efter et par dage, har måske tabt sig lidt, men ikke så meget at det gør noget.

En god kaninbesætning, og et godt ungdyrsopdræt er baseret på mindst 4 fundamentale ting :

1. En hensigtsmæssig stald og et godt staldmiljø

2. En sund og vital besætning med gode indre og ydre egenskaber, altså både genetik og fremtoning.

3. En hensigtsmæssig og bredt sammensat forsyning af foderemner, der svarer til dyrenes race, udviklingstrin og funktion.

4. En opmærksom og konstruktiv opdrætter/fodermester, der med viden, fantasi og indlevelse søger at sætte sig ind i dyrenes behov, og som dagligt tilstræber at opfylde dem i så høj grad som vel muligt, også når det gælder fodring, - og når det kan gå lidt ud over egen magelighed !

Ikke mindst den sidste pind er vigtig, derfor vil jeg koncentrere mig om at appellere til opdrætterne, både nye og mangeårige, om at den 3. grundpille, forsyningen og tildelingen af foderemner til dyrene er af afgørende betydning for en sund og vital besætning, der igen er forudsætningen for et godt opdræt, uanset hvilket formål man har med sit kaninhold.

Foder og foderemner tjener flere formål.

Primært livet opretholdelse og gerne en vis beskæftigelse i forbindelse med fødesøgning og foderoptagelse. Det er i hvert fald naturligt for racekaninens vilde forfædre.

Dernæst vækst og tilvækst af passende omfang, alt efter race, formål og udviklingstrin. Når tilvæksten aftager, fordi dyret har opnået sin potentielle størrelse, er det tid at tænke på reproduktion, de næste kuld, parring, drægtighed, diegivning og efterfølgende afvænning, og hele tiden afpasse foderet indholds- og mængdemæssigt herefter.

Endvidere kan det være klogt at tænke på fodermidler og mængder heraf, når det drejer sig om at klargøre dyrene til udstillinger, således at de på bedømmelsesdagen er i topform, og det planlægges ikke dagen i forvejen.

Det må indrømmes, at det er nemt at fodre med kaninpiller og vand, men er det nødvendigt at vore dejlige kaniner udelukkende skal klare sig med fabriksfremstillet foder, når der er så mange muligheder for at skaffe gode og billige fodermidler på anden måde. Der findes jo masser af muligheder i næsten alle haver og boligområder, og det både private og offentlige, det drejer sig blot om lidt kendskab, fantasi og nogle aftaler, så kan man finde mange gode ting til dyrene.Mange kommuner er nu helt holdt op med at bruge sprøjtemidler i deres grønne områder, og det både på græs- og plantearealer, så her kan hentes en mængde grønt, selvfølgelig er mælkebøtter en kendt og foretrukken plante, men en masse andre urter kunne være udmærkede fodermidler, så prøv at finde nogle gode steder, og træf eventuelt en aftale med de driftsansvarlige, hvis det drejer sig om større partier. Nogle steder har man set, at parkmedarbejderne simpelthen stikker mælkebøtter og bare samler dem sammen til kompostbunken.
Tænk, hvor mange pillefodrede kaniner i samme by, der ville blive glade for at få dem til afveksling.

Skvalderkål er en anden plante med et stort grønt- og næringspotentiale. Den findes i store mængder, især i gamle haver og anlæg, er fortrinligt kaninfoder i frisk tilstand, naturligvis bedst sammen med græs eller andre arter, da den er meget saftig og næringsrig. Endnu bedre var det måske at lade den stå til lige omkring blomstringstid, og så slå den med le eller lignende og så få lavet noget godt hø deraf. Så vil der være et godt suppleringsfoder til vinter- og forårsmånederne, når der skal gang i avlen igen. Mange mennesker uden dyr har ofte en masse grønt, som de ikke skal bruge, så prøv at kontakte dem for en gensidig aftale. Det kan jo være at nøglen til en større udbredelse af interessen for vore dejlige racekaniner ligger gemt i mælkebøtter eller skvalderkål. Find den og brug den. Når vi er ved vilde planter, som er fortrinlige til hø, skal også nævnes de store brændenælder, der også findes i store mængder i mange haver og grønne områder. På grund af deres store kraftige rodnet er de gode til at hente værdifulde nærings- og mineralstoffer op fra en stor rodzone. Dersom de slås inden blomstring, vil de værdifulde stoffer være oplagret i stængler og blade, og efter tørring vil de således være et værdifuldt vinterfoder, der kan være med til at strække det almindelige hø, som man ikke må snyde hverken sig selv eller kaninerne for at få slået, vendt og bjerget i en godt vejret kvalitet.

Der skelnes mellem dyrkede og naturligt forekommende emner, mellem urteagtige og træagtige planter, der hver har deres specielle karakter og anvendelsestidspunkter, og som man må forsøge at udnytte på bedste måde under skyldig hensyntagen til egne forhold. Endvidere skelner man mellem bladgrønt og rodurter, og derefter om det skal bruges i frisk tilstand lige fra dyrknings- eller findestedet, eller om det skal opbevares på en eller anden måde og bruges som vinterfoder.

Vi har allerede nogle af de naturligt forekommende flerårige urter, som kan bruges både i frisk tilstand eller tørret som hø, mælkebøtter, skvalderkål og brændenælder. Af dyrkede enårige planter kan man så et stykke med solsikker, får de passende vand og noget godt kaninmøg at leve af, så kan der blive et godt suppleringsfoder, først af blade, og senere af stængler og frøhoveder, når græsset hen på sommeren ikke er så tillokkende mere.

Fodermarvkål er jo egentlig en toårig plante, derfor tåler den en del frostgrader, og kan følgelig afgive et godt grønt tilskud langt hen på vinteren, ikke mindst hvis man har dyrket dem på 50 cm. rækkeafstand og ca. 25 cm. planteafstand, så bliver de store og kraftige, med store bølgede blade og tykke marvfyldte stængler, fodermarvkål er også glad for noget at leve af i hele vækstperioden.

Af de flerårige planter er der også en god gammel plante, jordskokken med de store aspargeskartoffellignende rodknolde, der som regel kan overvintre på dyrkningsstedet. Knoldene kan graves op og bruges som foder lige frisk fra dyrkningsstedet, de skal selvfølgelig skylles før dyrene præsenteres for dem. Knoldene kan bruges hele vinteren og foråret, om de ellers er til at komme til for frost. Men husk at lade nogle blive liggende til næste års afgrøde. De kraftige stængler med de ru blade er også yndede af kaninerne, når græsset hen på efteråret bliver lidt kedeligt.

Der er plantet mange Sargentsæbler i læhegn og boligområder, så de skulle være nemme at finde og studere nærmere. Bør absolut plantes ved kaningården i både små og store haver.

Så har jeg været ude og hente friske mælkebøtter, der var nogle rigtig store og flotte eksemplarer under de store popler på Landsskuepladsen, og hvad var de så blevet så store af ? Naturligvis af de nedfaldne poppelblade, der lå som fine kniplingsmønstre på jorden, efter at regnorme og jordens mikroorganismer i vinterens løb har omdannet bladene til nye genbrugelige næringsstoffer.

Naturen er vidunderlig. Oplev den. Brug den, og du vil få mange voksende glæder, også i kaninopdrættet, om du ellers kombinerer rigtigt og kontinuerligt.

God fornøjelse, der ligger mange glæder og venter dig, om du går på opdagelse efter foderemner i naturens store spisekammer. Og dine kaniner forventer, at du gør det !

Foto : Mia Fossberg

© Copyright Rexklubben