Denne gang blevdet også et par telefonsnakke, der bliver til Tidsskriftets "Rundt om Kaninerne", det er ikke alle, der er glade for at skrive, men fortælle kan de, og så skriver redaktøren.

red.

Osvald Hedberg bor i Videbæk, og han er jo nok mest kendt for Gepard Rex´en.

 

Starten

Men Osvald har det altid været Rex ?

Nej, fortæller Osvald, til at begynde med for 10 år siden, da havde jeg både Hvid Land, Fransk Vædder, Dværg Vædder, Hermelin og så et par Rex, som jeg havde købt af Bent Jørgensen, Roslev og Helge Johannessen, Esbjerg.

Men så en dag fik jeg besøg af Børge Toft – en gammel kaninavler – fra Vemb, og han sagde, jeg skulle komme af med alt det skrammel og så beslutte mig til, hvad det var jeg ville avle.

Så noget blev slagtet, og noget kom andre steder hen, og så beholdt jeg Rex´en.

Det var Rex, castor jeg startede med, og det bliver også den sidste, der kommer ud af stalden, det er bare den flotteste kanin, jeg kender.

Men nu er der jo kommet flere farver til. Jeg har 40 avlshunnner siddende – alle i Rex – i farverne gepard, lux, chin, sort, castor, hvid, orange, dalmatiner trefarvet og dalmatiner, sort.       

mod naboen, mere kan det ikke blive til, før han kommer ind over skel til naboen, men der er også noget med et udhus, som måske skal laves til geparderne, der skal jo plads til, når der skal lægges mange til for at få de helt rigtige, som Standardudvalget vil have. (- og så er der noget med bygning af en båd i stedet for i år, bygges skal der !)

Hvad med fodring ?
Jo, fortælle Osvald, jeg blander selv mit foder. 1 spand kaninpiller, 1 spand byg, 100 gram hvidløgspulver og så vand, hø, halm, æbler og gulerødder. Hø får de om morgenen og så vand til dem, der har unger, - resten får de om aftenen.

HOP – udstilling, kanin i gryden og redekig

Hvad med HOP, Osvald ?

Nej, Osvald hopper ikke med Rex´ene, han har rigeligt hop med dem, når de hopper ud af burene !!!
Men der er da et par stykker, der har fået Rex til hopkanin, det er jo også en måde at reklamere for dem på. Mine Rex, siger Osvald, egner sig ikke rigtig til kælekaniner, de er lidt for vilde.

Jeg går ikke sådan og kæler så meget med dem, siger Osvald, så er det for svært at slagte dem. Jeg kan ikke lide at slagte, men jeg kan godt lide kaninsteg, vi spiser en masse selv. For nylig slagtede jeg 24 på en dag, men det var også for meget, jeg var helt færdig dagen efter.

Jeg har også fået garvet en masse fine Rexskind, men desværre er garveriet på Langeland lukket nu.

Udstillinger er spændende. Jeg har fået utrolig mange venner og bekendte via kaninerne. Det er nemt at komme i snak, når man har fælles interesse. Det er dem, der ikke snakker mig efter munden, jeg har det allerbedst med.

Nu når vi snakker udstillinger, så husker jeg det år, hvor jeg bar til Casper Jensen. Flemming Pedersen stod ved siden af og dømte.

Jeg skævede selvfølgelig også lidt til, hvad han lavede, jeg troede han dømte Hvid Land. Pludselig sagde han så : Det er da de rene suppehøns. Så opdagede jeg, det var min hvide Rex, han stod og dømte.

Jeg fik ikke spurgt ham, hvad han mente med ”suppehøns”, men da jeg fik dem hjem, gik jeg jo lidt og tænkte på hvorfor, og om jeg skulle slagte dem alle sammen. Da jeg fik set lidt nærmere på dem, så kunne jeg jo godt se, at de var alt for langhårede, så jeg slagtede de værste og gav mig til at avle med de andre, hvor jeg så sorterede dem med den mest korte pels fra hver gang til videre avl. Det er stadig dem, jeg har nu, hvoraf den i Sverige er kommet til tops.

Specielle hensyn ?

Osvald spørger jeg, er der specielle hensyn, man skal tage til kaninracen Rex ?
Svaret falder prompte : Ja, de æder sig selv ihjel, hvis de får for meget foder. Jeg måtte have fat i forsøgsstationen Foulum, der har haft forsøg med Rexkaniner, inden jeg lærte det. Mine får max. 100 gram af min blanding i døgnet. Man skal også passe på med vand, når de lige er fravænnet, de kan også drikke sig en mavepine til i for meget vand. Det skal afmåles.

Hvor ofte muger du, Osvald ?

Hver dag ! På min morgenrunde har jeg trillebøren med, og så rydder jeg lige gødningshjørnet og stør lidt halm på. Så behøver jeg ikke at muge det hele ret tit. Hunner med unger muger jeg ved en uges tid før, de får unger, og så får de lidt fred til ungerne kommer ud af rederne. Nogle unger er så slemme til at svine overalt, så der skal muges tit. Spindelvæv giver næsten sig selv, de kan ikke være her, når lofthøjden er 180, og jeg er 170. Men jeg har da en god kost, og så får det hele en omgang af og til, spindelvæv pynter ikke, det ser sjusket ud.

Lokalforening og DK.

Min lokalforening betyder alt for mig, hvis ikke de var der til at rykke i mig og huske mig på, når der er arrangementer, så kom jeg aldrig af sted, jeg ville glemme ALT om det.

DK, jamen der skal jo være noget overordnet, det kan jo ikke bare være lokalforeninger, der skal jo også være nogen til at arrangere LU. Og så sørger de jo for, at jeg få et blad !

Men nu vi taler om LU, så synes jeg ikke, at dommerne på LU skulle dømme mere end 50 kaniner om dagen, det er for mange, de dømmer i dag. 50 den ene dag og 50 den næste dag, det er mere passende, så skidt med om vi får kataloget så tidligt med resultaterne i.

Har du for resten lagt mærke til, Ela, at der ikke var en eneste 96´er på LU i år ?

Fremtiden for DK ?
Jo, siger Osvald, jeg ser lyst på fremtiden. Tænk på alle de unge, der kommer med på grund af Hop, der er en del af dem, der også går i gang med avl, de skal være med til at forny foreningen.

Udfordring

Jo, og så kunne jeg godt tænke mig en konkurrence, ham Steen på Bornholm skal være med.

HVEM laver den første Rex med løvemanke, sådan en fin nuanceret manke som på en rigtig løve ?

Ham Steen med alle hans bogstaver A og C og F og H, han må da lige vide, hvordan man gør J

Osvald Hedberg og redaktøren

Osvalds Gepard

Foto : Steen Løvgreen

© Copyright Rexklubben