Hvad er Rex kaninen

Følgende artikel er skrevet af Rexklubbens formand til Tidsskrift for Kaninavl i 2007.

Hvad er Rex kaninen ?

Det er den alle dejligste kaninrace, der findes !

Når jeg bliver så gammel, at jeg sidder og mimrer på et plejehjem, så vil der sidde en lille dalmatiner Rex og mimre ved siden af mig på mit værelse, for dalmatineren er den dejligste Rex, der findes !

Sådan kan man kort og godt beskrive mit forhold til Rex racen, den race, der har været i min stald fra jeg startede for godt 25 år siden og til nu, på trods af…..

det er den race, hvis unger og ungdyr har de mest sylespidse kløer af alle kaninracer

det er en af de mest vanskelige racer at få igennem fravænningsperioden uden problemer

det er den race, hvor man i et kuld ikke ser den første unge hænge lidt med lidt mavepine, nej den første unge, der ER død, inden man aner uråd

en race, hvor kun de mest almindelige farver er til rådighed med blodfornyelse i Danmark

en race, hvor en del af farverne ikke kan sorteres, før de er store, og hvor ”affaldet” er længe om at få en ordentlig slagtekrop

en race, som man må fraråde, alle børn og købere uden en masse tid, at købe, for kælen bliver kun et fåtal, og resten kan mildt sagt være ret hidsige

en race, hvor de mere sjældne farvevarianter nemt kan give meget uens bedømmelser

en race, hvor den mindste ukendte lyd eller bevægelse får dem til ”at lege dødsdrom” op og ned og rundt i buret

en race, som nemt får bare pletter på haserne, hvis der ikke strøs MEGET flittigt

en race, der nærmest er umulig at opnå point på i klasse M og som ungdyr, den ser absolut ikke ud af noget, lang, ranglet, tyndpelset osv.

en race, hvor min yndlingsvariant - dalmatineren – er lige så hundesvær at lave, som de fleste andre tegnede racer

Men stadigvæk, så er det MIN RACE, og de andre er vand ved siden af.

Forstå du det ?

Næppe, det kan kun andre passionerede Rex avlere !

Nå, men vi må vel hellere have lidt facts :

Rex´ens kendetegn er dens plys pels over hele kroppen, ca. 15 – 20 mm. lang.

Det er en middelstor kanin, de fleste vejer mellem 3,5 og godt 4 kg.

Den stammer fra Frankrig, hvor den blev fremavlet i 1919 og fremvist første gang i 1924.

De to første dyr fødtes i et kuld normalthårede dyr. Der findes adskillige varianter af historier om avlens start, men givet er det, at hvor kaninskind ikke dengang havde noget specielt fornemt ry, så var Rex´ens pels noget enestående og DYRT, så både skind men ikke mindst avlsdyr blev handlet til formidable priser. Men så rendte man ind i 30´vernes depressions tider, og det gik Rex´en som det ofte går, når noget bliver ”penge i lortet”, så kan ALT sælges, og med en race, som i forvejen ikke er den mest robuste overfor sygdom, så var meget avlsmateriale bestemt ikke værd at sætte penge i, og det i kombination med manglende penge mellem folk gjorde, at Rex-feberen hurtigt gik over.

Tilbage blev lidt rester af avlsdyr i forskellige farver hos små avlere, der lavede lidt udstillingsdyr og solgte lidt skind privat, til slagt var Rex´en ikke noget særligt, dertil udviklede den sig for langsomt.

I årenes løb var den almindelige snak blandt Rexavlere, kaninfolk og andre interesserede, at det var da utroligt, at man ikke kunne udnytte det dejlige skind til noget som helst, og endelig sidst i 80´erne lykkedes det at gøre De danske Pelsauktionen i København lidt interesseret. Noget af det man sagde var, at der skulle en del skind til, for at man havde chancen for at finde købere, der ville betale en ordentlig pris.

Minkavlere er som altid interesseret i alt med pels på, der kan koste penge, og i løbet af forholdsvis kort tid kastede de sig over Rex-skind-produktion. På det tidspunkt var der i Danmark et rimeligt antal sportsavlere med et ret godt avlsmateriale, så det var ikke svært at skaffe gode avlsdyr, kun et år husker jeg – først i 90´erne – at der gik lidt feber i det, alt kunne sælges til gode penge, men allerede året efter havde priser og kvalitet fundet sit leje igen.

Minkavlerne lagde voldsomt ud, og vi oplevede nok som sportsavlere, at de var meget klogere end os omkring Rex kaniner. Nok ringede de i massevis for at spørge om råd, men hvis ikke det vi sagde passede ind i deres kram, så vidste de bedre.

At de ikke kunne lave kuld efter kuld efter kuld med meget tidlig fravænning, det kunne ikke passe, for kaninen var jo så og så frugtbar….

At Kaniner aldrig er trivedes med stordrift, det var bare en skrøne

At Rex ikke tålte at gå på almindelig minktråd eller andet lignende form for tråd, ja, det var ikke noget, vi havde forstand på.

Et par år efter sagde en minkavlskonsulent lige så stille til mig ”bare vi havde hørt efter Jer, I havde jo ret, men vi troede ikke”.

Nå, men efter nogle få år, hvor det viste sig, at det ikke var helt så nemt og enkelt at lave Rexskind, som man troede, så er vi endt tilbage med en mindre flok minkavlere og private, som laver gode Rexskind til Kopenhagen Fur, som det nu hedder, og de har kaninerne, fordi de kan lide at have dem og respekterer, at de kræver lidt mere, men til gengæld også giver lidt mere end en galsindet mink. Og lidt gode penge er der i det, når man virkelig forstår at lave et flot skindprodukt og kan sælge lidt avlsdyr. Det bedste er næsten, at en del af dem er medlemmer af DK og de snakker fint sammen med hobbyavleren !

Rex´ens største udbredelse – også rent farvemæssigt – ser man i England, men også i Tyskland og Schweiz ser man mange på udstillingerne.

Rex, chin pels bedømmes

Gennem årene har der været mange farver repræsenteret i Danmark, de kommer og går som der nu er interesserede avlere til.

Rex, castor – en af de farver, som Pelsauktionen gerne vil have. Det er her vi finder det største antal rigtig gode dyr.

Rex, chinchilla – den anden farve, som Pelsauktionerne gerne vil have.

Temperamentsmæssigt har disse to farver aldrig haft det bedste ry, for 15 – 20 år siden fodrede mange deres Rex, castor med handsker på, men efterhånden er de værste luget væk, for ingen gider en kanin, der begraver sit tandsæt i os, hver gang vi nærmer os. Rex, chinchilla er en forholdsvis ny farvevariant, som minder en del om castor-temperamentet for år tilbage, men det skal nok blive avlet ud af dem igen, køn er den ! Også her er der ved at være noget rigtig godt fremme.

Rex, blå har der været en del af i mange år, lige nu ser vi den ikke. Temperamentet var et af de bedre !

Rex, zobel, blå var der i mange år i en superflotkvalitet at finde i Flakkebjerg, men de er desværre uddøde.

Rex, havana var i 30´verne og 40´erne en kendt variant, men så forsvandt den, for igen at dukke op i et lille antal i Struerområdet. Både kvalitet og temperamentet er rimeligt.

Rex, orange fik et opsving for nogle år siden, da der blev hentet en del i England og krydset ind på de få danske, der var. Faktisk havde der kun været en stabil og tålmodig avler af dem på Fyn i mange mange år. I år sås vedkommende avler med en rigtig pæn stribe.

Rex, zobel, blå med unger

Rex, lux kun 1 avler i mange mange år, temperament helt ok.

Rex, dalmatiner, sort her har der i mange år været en lille gruppe trofaste avlere. En svær variant, sjældent ret tung i vægt, men næsten altid med et særdeles livligt og kærligt temperament. En rigtig charmetrold.

Rex, dalmatiner, castor har haft en enkelt avler i Sønderjylland for nogle år siden, i dag kun en enkelt avler i Struerområdet. Da der her er krydset ind med castor, så kan de godt have noget mere temperament end den sorte variant.

Rex, dalmatiner, blå har vi set af og til.

Rex, dalmatiner sort/gul kun nogle få avlere med nogle få dyr.

Rex, rhinsk schecketegnet kun en enkelt avler med et lille antal

Rex, white er som redeunge, den kønneste kanin, der findes, siger den eneste avler i landet – bor nær Struer

Rex, otter, sort sås i et enkelt eksemplar i det vestjydske forrige vinter

Rex, white, sort

Rex, hvid har jeg gemt til sidst ! Den har været her i mange år, men superpopulær blev den efter et par importture til England for få år siden, for hjem kom avlerne med kaniner med en pels, så englene sang. De tordnede frem på udstillingerne og vandt og vandt på deres dejlige pels, som forblændede alt og alle – næsten – for jeg glemmer aldrig, da Erland Larsen´s kone Bente vandt LU i Præstø med hendes hvide Rex, og Erland stod og kiggede på alle rosetterne, pokalerne og præmieskiltene og lige så stille sagde :
Jeg skal hjem og lave dem endnu bedre, de er slet ikke gode nok !!!!

Se, det er virkelig en avler, der kan sige sådan. Hatten af for ham. For selv om de sad som vindere af alt, hvad hjertet kunne begære, så sad de også med alvorlige tendenser til hagepose og et skind, der kunne være 1½ kanin i

Lidt for meget hagepose,
men pelsen er
sikkert i top

Englændernes Rexpels findes ikke bedre, men deres hageposer og løse skind på stort set alle kaniner er fejl, som man helt gratis får med i købet, og som næsten ikker er til at avle væk igen.

Så pas på import fra England, den er ikke kun positivt.

Ellers har langt den største import været fra Tyskland, men alarmklokkerne er ved at lyde, tyskernes Rexpels er ved at blive for lang, pas på, hvad du får hjem.

Derimod skulle pelsene fra Schweiz være passende, da schweizerne går meget op i pelsen.

Derudover findes der selvfølgelig enkelte eksemplarer af ”alle mulige farver” rundt omkring.

Igennem de sidste år er der også dukket lidt Mini Rex op fra England (inkl. hagepose) samt lidt Hermelin, rex, hovedsagelig fra Tyskland og Sverige. Hvor populære disse små varianter bliver i konkurrence med de andre dværgracer bliver spændende at følge de næste år.

Tilbage er vist for mig kun at sige

ENGANG REX – ALTID REX

Ela